Når himlen er grå, vejret er koldt og blæsende, er tiden inde til indendørs sysler. Jeg er ikke så god til at sylte, bage, strikke og hækle. Jeg vil hellere underholdes, og derfor går jeg i teateret. I den kommende efterårssæson er der bestemt en masse at komme efter på scenerne rundt om i Danmark. Nedenfor giver jeg 3 gode grunde til en tur i Det Kongelige Teater.

Skuespil:
Den Gerrige – Molière
Molière er klassisk teater, når det er bedst. Selv om stykket er skrevet af en franskmand i det 17. århundrede, formår Molière altid at være aktuel. Kan man som jeg lide det klassiske teater – Holberg, Shakespeare, Strindberg osv. – så er forestilligen her et ”must see”. Forestillingen spiller i Skuespilhuset for 75 kroner.

Opera:
Livlægens besøg – Bo Holten m.fl.
Denne helt igennem danske og meget anmelderroste og prisbelønnede opera er baseret på P.O. Engquists roman ”Livlægens besøg”. Den har det hele – det historiske perspektiv, kærlighedsfortællingen og den storslåede musik af bl.a. Bo Holten. Stjernespækket opera og så kan man få billetter til kun 95 kroner (halv pris hvis man er studerende eller under 25).

Ballet:
Enetime og Sylfiden
To klassiske små lettilgængelige balletter som favner de fleste. ”Enetime” er Flemming Flindts balletgyser, som finder sted, hos balletmesteren selv. Denne efterfølges af Bournonvilles ”Sylfiden”. Den unge James fristes af de forbudte og lokkes i unåde inden sit bryllup. Er du balletjomfru, så er det her du skal starte og det koster kun fra 95 kroner. Der er i øvrigt altid introduktion til aftens forestilling 45 minutter før tæppet går.
Har man børn over 3 år, skal man i øvrigt ikke snyde dem for ”Kom Bamse, nu balletter vi!”. I denne perle af en børneforestilling, møder vi den rigtige Bamse og Kylling. Forestillingen river alle med, så selv om man har rundet de 30, får man en sær lyst at råbe med, når børnene skriger til Bamse, der klumser rundt på scenen i sit lyserøde tylskørt mens han bamletter! Skynd dig at købe billet. Forestillingen spiller i efterårsferien for tredje år i træk og er næsten udsolgt.

Vi ses i teateret – rigtig god fornøjelse.

Dette er blot nogle af de temaer HJEM KÆRE HJEM tager op i løbet af den 1,5 times lange forestilling.

Scenen er sat på tragisk komisk vis, hvor en hjemvendt soldat fra Irak mødes med sin bedste ven og dennes nye kæreste i et samtalekøkken i forstaden Hvidovre,

Vigtige og spændende emner, som dog alligevel før har været diskuteret.

Jeg tog desværre mig selv i hele forestillingen igennem at lede efter en dybere mening, noget hvor forestillingen skilte sig ud fra denne evige diskussion om hvorvidt vi skulle være gået ind i Irak, og om hvor privilegerede vi er, fordi vi lever i Danmark.

Jeg må desværre også give en finger nedad til skuespillet.Frank Thiel er blevet belønnet til årets Reumert i 2007 for bedste mandlige hovedrolle, men jeg synes dog at det var Thomas Levin, der bar hele stykket. For mig har han været eninteressant skuespiller de sidste par år, og i denne forestilling fik han virkelig vist sit talent, og hvilken dybde han kan tilføre en rolle.

Afslutningen på stykket var for mig meget forudsigelig, alligevel rammer den netop pga. Thomas Levins talent.

HJEM KÆRE HJEM er en hyggelig måde at tilbringe 1,5 time på, og man får endnu engang mulighed for at tænke lidt over ens egne værdier og principper i forhold til livet og ens rolle i samfundet- men det er desværre ikke mere end det, og det er ærgerligt, da et ekstra twist kunne have gjort forestillingen rigtig interessant- for kulisserne er sat til at kunne mere, end hvad selve stykket præsterer.

Forestillingen spiller på Teater Grob indtil d. 1. Oktober men tager herefter på danmarksturne fra den 27. Oktober til den. 29. November.

Jeg var i går inviteret til Albertslund af arrangørerne bag Strøm festivallen, som buldrer rundt i KBH i disse dage.

Den stod på Grime og undergrund og indslagene var lige så varrierede som publikum. Aftenens hit var helt klart Stanley Most. Han leverede stjerne attitude og rim tight nok for tre.

Nummeret “Klubberne” ville jeg super gerne have delt med jer, men det ser ikke ud til jeg kan finde det på youtube. Tilgengæld er “Tivoli” lige her. Den fik alle de unge piger til at juble i går

Tilgengæld skuffede de mere etablerede Albertslund Terror Korps, som lod DJ Hvad totalsmadre deres lyd. Vel at mærke efter han havde haft 45 minutter alene til at misbehandlet publikums trommehinder.

Jeg regner med at ramme Strøm igen i weekenden. Har du et godt forslag eller en anbefaling, så smid en kommentar i feltet herunder.

Næste gang jeg skal til Forbrændingen er forhåbentlig til Suspekt d. 15. september – hvis altså luge jeg kan finde én der ikke vil have sin billet alligevel. Der er nemlig hamrende udsolgt. Hvis du kender én der vil af med deres så skriv til Maja@sund-debat.dk

“Markedspladsen” var afgrænset til et fint lille hjørne, der i størrelse passer perfekt til mængden af mennesker. Rundt langs kanten fandt jeg flere af mine yndlingsboder. Der var vælg-selv-hvad-du-betaler-is fra Hansen, en soldrevet Bens & Jerry’s stand, Øko flæskestegssandwich fra Meyers Deli, pølser fra Hanegal og den sjoveste smoothiecykel. Cyklen var meget Ole opfinder inspireret. Blenderen er koblet til baghjulet, så det eneste CO2 den udleder er det fra sælgerens rugbrødsmotor (se billede).

Ud over skøn musik fra de varme lande var der flere børnevenlige legeområder og hele setup’et gav en skøn picnicstemning selvom vejret også i går var smågråt og halvvådt. Men hvem kan tænke på det når bongotrommerne spiller?

Senere på aftenen var de fleste af boderne der solgte “afrika-merchandise” lukkede og en mere Nørrebrosk stemning havde indtaget scenen. Khani gav et ret godt show, som faldt lige i de 14-18årige pigers smag. Han havde nogle virkelig gode dansere med, som fik mig til lige at blive hængende lige 10 minutter til. Du kan finde resten af dagens spilleliste her.

Hvis du ikke endnu ved hvad du skal bruge denne grå søndag til, eller hvis du erén af dem der alligevel skal ud og heppe på én af de mange ironman deltagere der fylder Københavns gader i dag, synes jeg bestemt du skal tage ned og tjekke fair fælled ud.

Et besøg hos min veninde i Kolding skulle selvfølgelig også munde ud i et besøg hos Trapholt.

Kunstmuseet har lige nu en udstilling med Margit Brandt, hendes tegninger og hendes modedesign fra 1965-1980. Margit Brandt fik sammen med sin mand, Erik Brandt, sat dansk mode på den internationale dagsorden, og denne udstilling viser hvorfor.

Ikke mindst er hendes modeillustrationer let genkendelige og med helt perfekte detaljer. Modeillustrationer og modeillustrationer- de er snarere en blanding mellem modeillustrationer og arbejdstegninger. Netop dette kendetegner også Brandts design, hun går op i detaljen. Tøjet er syet til perfektion, og hun er netop også kendt for disse detaljer, der både fungerede som funktion og dekoration. Det er tydeligt at se, at nutidens design også er præget af Brandts design og firmaet udgav faktisk i 2006 en reproduktion af de bedste designs og redesignede andre.

Udstillingen bliver desværre taget ned denne søndag

Humoristisk design på bæredygtig vis

Trapholt har endvidere lige nu en udstiling om bæredygtigt design.

En udstilling der tager fat på hvorledes man kombinerer design med strenge miljøkrav. Udstillingen tager udgangspunkt i bæredygtigt træ og viser de bedste designs fra konkurrencen FSC Design Award.

Jeg synes de fleste designs var rigtig interessante og fx var Mood Buddy, designet af Pia Fleng Sandal, rigtig sjov. Et design der tydeligt er inspireret af klassisk træ-legetøj som Kay Bojesens ”Aben”.

Et nyt stykke legetøj, som jeg selv ville elske at have hængende på min væg- for egen leg eller gæsters.

Selve udstillingens pointe gik dog for mig lidt tabt. Jeg er et forholdsvis visuelt menneske, og jeg fortabte mig lidt for meget i de sjove og skæve designs og fik ikke lige læst mig frem til alle designs bæredygtighed.

Der var dog enkelte, der gav sig selv, fx ”Don’t be such a square model”, der handlede om at udnytte hvert et stykke af en træplade- altså hvordan vi kan undgå spild.

 Udstillingen kan opleves til d. 27. november

Gamle og nye klassikere 

Mit første besøg på Trapholt bestod dog også i et kig på museets samling af mere end 500 stole.

Her præsenteredes de vigtigste stole igennem de sidste 100 år og udviklingen i dansk stoledesign. Udover klassikere fra Wegner og Arne Jacobsen var nye designere som Louise Campbell og Christian Flindt også repræsenteret. En spændende udstilling med stole, der får én til at grine, stole der er så kitch, at de er fede, og så var jeg rigtig glad for endelig at se Louise Campbells stol, Prince Chair, i virkeligheden. Det er en stol, der minder mig om gækkebreve og papirsklip, og som kaster det fineste mønster på gulvet.

Dagen sluttede af med det fine billede af Michael Kvium ”Just a feeling”

En afslutning er en ny begyndelse. Trailerpark sluttede, modeugen begyndte. Lad mig starte med at slå fast; mode er ikke mit kerneområde. Som de fleste andre tøser, elsker jeg tøj. Men jeg har aldrig fuldt “rigtigt” med i moden. For mig betyder stil mere end mode, og jeg elsker at møde mennesker som har en gennemført stil og ved hvad klæder dem. Jeg brugte de fleste dage under modeugen på at spotte disse mennsker, og det var sjovt (så længe der var nogle at spotte ). Derudover var jeg med til Stine Ladefoged, Stine Goya (billede), Mini Market og Kolding Designskoles modeshows. Stine Ladefoged var, overraskende nok, en smule kedeligt, lyse farver, enkle snit. Normalt er jeg vild med begge, men det var altså for kedeligt til modeuge og shows. Stine Goya er Stine Goya, og hendes tøj var som man kender hendes tøj;Faverigt, humoristisk og fint. Mini Market præsenterede et rigtig fint show. Kolding Designskole havde helt sikkert nogle talenter blandt de nyudsprungne designere. Især Maiken Espensen og Siff Pristed Nielsen stjal fokus fra showet.

Se mere info om musikken på Trailerpark her. 

Se mere info om modeugen her.

Music made by art/ Kasper Bjørke

Efter to uger med laaange (men sjove dage!!), blev det atter søndag. Det betyder afslapning. Statens museum for kunst har lavet initiativet Music Made By Art, hvor en række musikere (ofte elektronisk) fortolker forskellige udvalgte værker. Denne søndag var det Kasper Bjørne som kom med hans bud på en elektronisk fortolkning af Valdemar Schønheyder Møllers værk “Solnedgang. Fontainebleau”  (1900). Det var en perfekt måde at bruge 30 min af sin søndag på. Her kunne der slappes af, og glemmes. Bare lade stå til og nyde søndagen, musikken og kunsten. Hvis man ikke havde fået nok af søndags chill foregik Stella Polaris lige uden for, hvor stemningen også summede af søndag.

Jeg vil klart opfordrer alle der vil finde et alternativ til søndags – TV kiggeriet, men stadig slappe af, at tjekke kommende Music Made By Art arrangementer ud. Se mere her. 

I går var jeg i min lokale biograf og se Waste Land. En fantastisk film, der meget kronoligisk viser den internationale Brasilianske Billedekunstner Víc Muniz, som tager til det fattigste sted i Brasilien. Lossepladsen, der betjener størstedelen af Rio de Janeiro og alle de tilstødende forstæder. Her arbejder en række fattige personligheder med at sorterer til genbrug. Vic Munizs mission er at lave betagende og indtagende kunst med disse mennekser og deres affald, for at ændre deres liv. Give det indhold. Det er en meget socialrealistisk film, med en stærk samvittighed. Og selvom det fra start virker skørt at ville ændre den dybeste fattigdom med skraldekunst, så påvirker det de der deltager dybt.

Jeg sad og tænkte at det egentligt var ret modigt af ham Vic. Ikke bare at tage derud til disse ukendte mennesker på grænsen af samfundet, men især at invitere os indenfor fra starten af den kunstneriske proces. Filmen er blevet en skøn fortælling om at ville give noget tilbage, skabe noget nyt af ingenting og om selvrespekt.

Filmen fortsætter i nogle få biografer, eksempelvis Øst for Paradis i Århus. Næste gang der er DOX:BIO er d. 5. oktober, hvor det er Mads Bryggers Ambassadøren, der er på tapetet i over 40 biografer.

Var du i biografen i går? Så kan du stadig nå at vinde to billetter til Brassilien.

I 2009 så jeg deres “Grøn” arkitekturudstilling og synes ofte at visionær aritektur fokuserer lidt for meget på idéer og lidt for lidt på mennesker. Men ikke denne gang. Der var igennem udstillingen stort fokus på hvordan arktiektur påvirke mennesker og hvordan menneser påvirker og skaber arkitektur. På udstilling var der også udstillet arkitektoniske løsninger for fattigdom, foresempel cagehomes i Hongkong, som skaber de mest uværdige og afslørende beboelser. Selv papkasser i slumbyerne har ikke gennemsigtige vægge.

Udstillingen kan være svær at overskue og den røde tråd snor sig temmelig meget, så jeg vil anbefale dig at læse teksten ved indgangen og tage det lille oversigtskort med dig gennem udstillingen. Udstillingen er inddelt i 3 temaer med 3 cases. Selv synes jeg ikke caseudstillingerne fungere nær så godt som temaerne. De fik i langt højere grad mig til at tænke over hvad kvalitet i arkitektur betyder og hvad der gør et hjem, end historierne fra Rusland, Indien og Romafolket gjorde.

Hvis man, som jeg har lidt en fetish for små modeller af bygninger er den ganske fin. Især var jeg fascineret af figurerne af Nordhavnen. Men er man ikke det er den måske lidt kedelig. I hvertfald var den ikke meget eksperimenterende eller fremadskuende. Funtionen af udstillingen er mere “Oplysning til Borgerne om Samfundet” end visioner for den gode by at leve i.

Udstillingen er meget interaktiv, og det skal den have rod for. Der var kæmpe touch screens nok til alle, hvor man kunne udforske nyere anlægsprojekter i København og et rum fyldt med små videohøringer om forskellige temaer, som cylisme og hvordan byen bliver mere motionsvenlig.
I sidste rum fandt jeg og en stor flot videoinstallation om “loop city”. Jeg ville være villig til at betale de 40 kroners entré bare for at se den alene.

Selvom visionerne for udstillingen ikke er skyhøje er den god underholdning i en times tid. Det er godt gået af en arkitekturudstilling med kun 3 rum.

PS. Copenhagen X laver podwalks, hvor man downloader en guidet tur i København. Selv tror jeg, jeg vil gå med på deres tur for ydre Nørrebro. Jeg er virelig overrasket over hvor mange fede arkitektur projekter, der er i mit lokalområde