aug
07
Gemt under (Favoritter og Helte, Film og TV) af Gamle Box on 07-08-2007

“Sir - are you going crazy with power?”
“Well of cause I am! Have you tried going crazy without power? It’s no fun - No one listens”
- mit nye yndlings Simpsons citat

Simpsons starter med at tage hele broden af enhver form for kritik af filmen, ved a gøre tykt grin med sig selv, konceptet og publikum. Derfra går det i hektisk tempo, som nærmest kommer af sig selv, gennem halvanden time. Der var nok sammenlagt en halv time, hvor jeg ikke smågrinte. Det ene kvarter fordi jeg skraldgrinede, så højt at de kunne høre mig helt ud på gangen og det andet kvarter, fordi jeg på et tidspunkt, bare ikke havde energi til at grine mere.

Ikke siden South Park har tegnefilm i biografen været så meget for voksne og så smukt ironisk. Her er det så bare det mere genialt. Hvor South Park nogle gange gik over i det meningsløst sorte og makabre, holder Simpsons sig på kanten af det genkendelige, og vedholder at være elskeligt. Selvom jeg til tider fik helt ondt i tæerne af at krumme dem, når Homer endnu engang er pinlig, og det hele er helt uden proportioner kan jeg ikke lade være med at tænke at dette var det perfekte storyboard. Når der nu engang skulle tages livtag, med udfordringen at skabe tegneserie på spillefilm, kunne det vidst ikke gøres meget bedre.

Jeg overvejede lidt om det er med vilje at 3+ har sendt en række af de knap så geniale afsnit det sidste stykke tid. De(som alle var med gæsteinstruktør) står i hvert fald nu i stærk kontrast, til den gennemførte fortælling og skarpe skift, såvel som enkelt punchlines, jeg her til aften var vidne til.

Så ind og se den! Vejrudsigten siger regn de næste par dage - mere anledning behøver man ikke.

    Læs mere   

Comments

Oluf Husted on 12 august, 2007 at 12:07 #

Kære Maja,

Tak for din anbefaling af filmen,
mine med-biografgængere havde et “forklaret” udtryk i ansigtet og sad fortsat under alle rulleteksterne.

Kh Luffe


Anne Paulin on 30 august, 2007 at 23:09 #

Hey Maja

Fuldstæbdig korrekt at Simpsons rykker for hårdt, og filmen er kanon sjov!

Synes også dit ynglingscitat er en top3 værdig, men ikke desto mindre må min ynglingsscene være den med “Spider-pig, Spider-pig, does what Spider-pig does…”! Fantastico!
Jeg er så mega fan, at jeg endda på FACEbook har joinet gruppen “If 100.000 people will join, my wife will let me name my firstborn child Spiderpig”. Det er sku da for en gangs skyld et formål der er værd at støtte op omkring.

Hold dig munter, Ciao Bella!


[...] kvalitet ligger klart i det univers som serien har skabt. Det er ikke atomvidenskab, men lige som Simpsons the Movie er denne film lige som at se et meget langt afsnit - underholdende, men ikke revolutionerende. [...]


Skriv en kommentar
Navn:
Email:
Website:
Kommentaren: