Så oprand den weekend, som mange kvinder har ventet på, med større begejstring end mange en drengerøv afventer EM finalen og Indiana Jones. Weekenden hvor Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda igen skulle give den gas. Jeg valgte at se den lørdag, men det virkede ikke til der var den store forskel om end det ikke var på premiereaftenen.
Overalt vrimlede det med kvinder i skørter og stiletter. Man kunne vel nærmest tale om en Carrie-uniform, hvor de vigtigste to principper er ekstravagant og uformelt på en gang. Selve stemningen i biografen nærmede sig også en fodboldkamps, hvor der blev hujet af seje kvinder, klappet af kvikke bemærkninger og buet af slappe eller dumme mænd.
Der er spundet mange ender over hvorfor Sex and the City er så stor en succes, hvor alt fra opgør med nypuritanisme til individets sejr over fællesskaberne, tosomheden og kernefamilien er taget til indtægt. Selv oplever jeg det som et universal spejl, hvori man kan reflektere den nye feminitet. Hvor kvinden har alle rollerne, som hører kønnet til, bortset fra svagheden.
De 4 kvinder i serien viser meget fint, hvordan man sagtens kan være sårbar og følsom uden nogen sinde at være svag. Den bekræfter kvinder over hele verden i, at det er vigtigt at prioritere andre fællesskaber end arbejde og familie, for det er de fællesskaber der i sidste ende skal samle individet op, når familierne går i stykker og chefen bliver træt af en.
At mange mænd ikke har forståelse for serien skyldes måske, ud over den meget kønnede tematisering, også at de ikke på samme måde har formået at hente styrke i den samme form for netværk. Det er mit indtryk at stærkt maskulint kønnede netværk, hovedsageligt handler om muligheder og karriere, og at der ofte ikke er plads til de fiaskoer, der også skal overleves gennem voksendommen.
Derfor er det også helt håbløst når Ekstrabladet sender en mandlig anmelder, der ikke har fulgt med i serien. For filmens kvalitet ligger klart i det univers som serien har skabt. Det er ikke atomvidenskab, men lige som Simpsons the Movie er denne film lige som at se et meget langt afsnit - underholdende, men ikke revolutionerende.