Sproget er som bekendt fuld af modeluner. Nogle gange skal alting være en “-børge” (især når gamle danske film kommer på mode), i en lang periode var alting “-agtig”. Ofte kommer fætter på mode, som betegnelse for alt muligt. Ofte starter disse i dr fordi det er en af vores primære fælles kulturkilder.

Den nyeste mode på P3 ser jeg dog ikke frem til skal bide sig fast. I løbet af den sidste uge har jeg flere gange oplevet, at forskellige betegnesler for den mandlige kønsdel, bruges som tillægsord. Jeg er ikke helt sikker på, at de forskellige betegnelser stemmer overens med hinanden i betydning.

Første opservation var RivoBravo (formiddagsprogram med konkurrence) der beskæftigede sig med udtrykket “tissemandsjazz”. I denne sammenhæng betød det vidst mest af alt noget med masser af tung horn.

Næste var “pik-guitar” i Musikterapi (eftermiddagsprogram). Her handlede det om heavymetal guitar, der blev spillet så hurtigt at det næsten var uoverskueligt. Her virkede sammenligningen meget logisk og næsten for beskrivende.

Og nu i dag udtalte Sara Bro i Nytårsafløseren for “De Sorte Spejdere”, “Dig, mig og Michael Scofield”, at det næste stykke musik var “et rigtig pikfirsernummer”. Nysgerrigt lyttede jeg til, hvad de satte på og håbede at det ville være noget der på én eller anden måde forbandt de to andre stykker musik. Jeg blev skuffet. Det var en meget lang og følsom ballade, med en kvinde, der var så forelsket, hun var tæt på at græde.

Herefter må jeg jo konkludere, at “pik” ikke betegner en bestemt kvalitet ved de forskellige nicher i de genre, det bliver brugt om. Det stiller “pik” i samme kategori som “børge” og “agtigt”, som man kunne tillade sig at sige i alle sammenhænge man ikke vidste hvordan man ellers skulle beskrive udtryksfuldt. Jeg vil dog mane til at man kun bruger dette ord med omtanke. Det skulle nødigt miste alt betydning…

Så fik jeg også prøvet det. Golf har aldrig været en sport, jeg troede ville have nogen appel for mig. Jeg har ladet det ligge i kassen for sport, hvor jeg ikke kender reglerne, ikke ser det i fjernsynet og ikke udøver det selv, sammen med curling og kuglestød.

Ind til altså i forgårs, hvor jeg i forbindelse med Voksen Pædagogisk Grundkursus på LO-skolen i Helsingør fik mulighed for at afprøve deres golfbane. Det er en lille 9-hullers par-3 bane, og vi spillede med meget pædagogiske begynderregler, så alle kunne være med.

Det gik overraskende godt. Trods det at jeg ikke vandt, fik jeg smag for sporten. Det gik helt hæderligt af en første gang og egentlig er det en ret tilgængelig sport, hvis ikke det var for udgifterne i forbindelse med medlemskab. På den måde er det stadig et alt for aristokratisk spil, hvor det stadig er kutyme at man skal eje en del af banen, for at være medlem. Optagelsen, hvor man gennemgår et kursus og dermed får en slags certifikat, er dog meget fornuftigt.

Ind til den dag, hvor golfklubber og eventuel undervisning får lidt mere normalt kontingent, må jeg jo bare vente, til jeg igen bliver inviteret inde for i det gode selskab.

Trods den gode oplevelse, tror jeg nu nok der går noget tid, får det siger mig noget at se golf. En kende stenet, hvis du spørger mig.

Nu har I, i noget der ligner 10 måneder, kunne følge med i min gøren og laden. Nu får I også mulighed for at følge med i, hvad jeg læser - når den altså ikke lige står på genetik og anatomi.

Jeg er blevet inviteret til at være medskribent på en blog om bøger. Jeg har pænt sagt jatak. På www.bogblogger.com vil I fremover kunne finde anmeldelser af hvad nole af mine vener og bekendte, samt mig selv, læser og mener.

God læselyst!

Jeg ved ikke om det var i anledningen af mors dag, men mærkedagen blev godt nok nævnt mange gange under afviklingen af Feminas Kvindeløb i Århus i dag.

Og der var vi så, 3241 prustende kvinder. Solen stod højt og skoven var sval, så det kunne næsten ikke være bedre. Det var lidt fedt at vi alle var i den samme båd og min konkurrencementalitet blev virkelig sat på prøve. Nogle gange er det for svært at lade sig overhæle i stedet for at forlade et stabilt tempo og brænde alle kræfterne af på 200meter. Som mit første løb, kan jeg godt se tryghedsfordelen ved at det er forbeholdt kvinder. Dog virker kønsopdelingen en smule komisk.

Selv er jeg af en familie, hvor alle i den forrige generation løber forskellige løb i løbet af året (man bliver jo helt forpustet) og jeg har derfor været til en del “3.halvleg”-familiefester. Én af charmerne ved løbne har altid været at alle kunne være med og at man selv kunne vælge en passende distance, så alle følte sig tilpas udfordret. Denne charme mangler totalt her. Der er kun én distance (5,2) og mænd og sønner er henvist til græsplænen.

Næste gang (for sådan en bliver der) tror jeg, jeg vil finde et blandet løb - og så må vi se på formen, om distancen skal være en anden, til den tid.

På vej rundt i byen i weekend opdagede jeg der var åbent og lys i Vor Frue Kirke. En nærmere undersøgelse viste at jeg var dumpet ind i kirken lige 5 minutter før natgudstjeneste.

Til natgudstjenesten læser præsterne (der er flere) de bønner op, som folk har skrevet på de dertilberegnede sedler. Derefter lyser den ene præst velsignelsen og kalder til sidst folk op til alteret, hvor man så i forsamlingen får lov til at ønske 3 salmer.

Denne aften var fremmødet på en 10 stykker, så præsten måtte selv foreslå den første isbryder, men derefter lød ønskerne på ”dejlig er jorden” og ”altid frejdig når du går”. bege salmer der er så traditionelt forbundet med bestemte begivenheder, at det virkede mærkeligt for mig at synge med, når nu hverken det var jul eller begravelse.

Og bønnerne? De var som bønner alle tider har været: lykke på rejsen, helbredelsen af en syg datter og en enkelt synders (narkoman) taksigelser for at havet fundet ind på “den smalle vej” igen og fundet nåden.

Det var en meget stærk og intens oplevelse. Især præstens bøn for alle os på vej ud i natten var magisk.

Jeg er nok lidt konservativ, men må indrømme at jeg faktisk godt kan lide gudstjenester med oplæsning af teksten og præstens prædiken, med inspiration i teksten. Denne forkortede form er dog udmærket om aftenen, men det føles måske lidt som at trække velsignelsen i en automat, uden meget eftertanke.

Oplevelsen gjorde stort indtryk og er et udmærket alternativ til alt-for-tidlig-søndag-morgen-gudstjenesten. Plus - ingen dåb og ingen skrigende unger. Den smule tid der bliver brugt er på fordybelse i den private tro.

Kiggede min blog igennem for at finde inspiration til et “greatest of ‘06″. Det er virkelig svært, for ud over alt det der har begejstret mig, i den tid jeg har haft bloggen, er det svært at skille én ud fra de andre. Dertil kommer en række ret fantastiske oplevelser i sommeren og foråret.

Greatest hits blandt “pre-blog” oplevelserne må være skiferie i Norge, Oslobådstur i juni, Roskilde og Jazz Festival i sommeren, samt min før omtalte tur til Kaliningrad og De Baltiske Stater.

Efter at jeg har fået bloggen, ville jeg ønske jeg havde gjort det noget før. Min tur tilbage i gamle indlæg fornyede glemt begejstring og god minder fra oplevelser, jeg har delt med dem i mit liv der betyder mest for mig. Derfor vil jeg udnævne min blog, som den bedste kulturelle oplevelse, jeg selv har haft i år. Den holder styr på mine oplevelser og får mig til at sanese, det jeg ser, en ekstra gang.

Hermed ønskes alle et godt nytår og jeg håber i får en dejlig aften.

Velkommen, store som små!

Dette er min blog, mit fristed, hvor jeg frit kan beskæftige mig med hvad jeg vil.
I første omgang bliver emnet kultur - i alle afskygninger.
Det er nemlig sådan at jeg er blevet afhængig. Afhængig af kulturindtryk af en hver slags - alt kan lindre min trang. Lige fra æstetikken i grov sovjet-arkitektur over episke videoinstallationer, til foreningslivets mange ritualer og facetter. Jeg vil opleve, se, høre og facineres af det hele - også selvom jeg burde lave noget andet (der er altid noget).
Så endnu en gang; Velkommen til min continuerte overspringshandling. Det bliver en fest!